terapi med fokus på relationer og ressourcer





Forskning om relationers betydning



Forskning viser, at langt den vigtigste faktor, når man ser på, hvad der giver et menneske livskvalitet, trivsel og sundhed, er kvaliteten af relationerne gennem livet. Vores relationer – både de tidligere og de nuværende – er helt afgørende for, hvordan vi har det. Dette vigtige fokus overses dog ganske ofte i terapeutisk behandling.


I Institut for Relationspsykologi spiller relationer en vigtig rolle i terapien. De fleste problemer og ressourcer udspiller sig netop i dine relationer, og derfor kan vi tage udgangspunkt her for at skabe mere trivsel i dit liv.





Et af de mest omfattende psykologiske studier i historien har gennem 75 år undersøgt 724 amerikaneres liv for at finde opskriften på ”det gode liv”. Studiet blev udført af Harvard Medical School og blev påbegyndt i 1938, hvor der blev udvalgt 724 teenagedrenge, halvdelen skulle til at påbegynde en uddannelse på Harvard, mens den anden halvdel kom fra et meget fattigt slumkvarter i Boston.


Ved studiets start blev drengene spurgt, hvordan de kunne opnå et lykkeligt liv. En stor del svarede, at rigdom og berømmelse var vejen til et lykkeligt liv – et svar, de fleste mennesker gentager, når man stiller det samme spørgsmål i dag. De kunne dog ikke have taget mere fejl. Studiet viser klart og tydeligt, at opskriften på det lange og lykkelige liv utvetydigt er gode relationer. Projektlederen Robert Waldinger konstaterer afklaret, at ”Gode relationer holder os i live, mens ensomhed slår os ihjel” og årsagen er, at ensomheden er giftig. Mennesker, der lever isoleret fra andre, er mindre lykkelige, ligesom deres overordnede sundhed og hjernefunktion forringes hurtigere. Fattige eller fraværende relationer giver ganske simpelt et kortere liv – med mere fysisk og psykisk mistrivsel.






Relationerne mangler i terapi idag



Når vi ser på, hvordan omfattende forskning peger på relationerne som det allervigtigste for et liv med psykisk og fysisk trivsel, kan man undre sig over, hvorfor disse relationer så sjældent får fokus i terapien. Meget ofte har terapien overvejende fokus på tankerne - og det at skabe mere positive tankemønstre. Og det kan også være meget godt.


Men ofte har menneskers angst, depression og stress at gøre med, at de har mistet en, de elsker. At en forælder har svigtet. At de ikke slår til i forhold til børn, ægtefælle eller forældre. At de gennem mange år har været i relationer, der skaber konflikter, smerte og ensomhed. Måske har de svært ved selv at skabe nye positive og varige relationer - og føler sig ensomme?


Det kan være meget godt at tænke positive tanker, men hvis relationerne virkelig er det vigtigste, må vi gribe terapien anderledes an. I så fald burde terapien i langt højere grad have fokus på det, der er vigtigst for menneskers trivsel - at skabe positive relationer og at lindre sårene fra relationer, der har været smertelige.







Kendetegn ved relationel terapi




En personlig relation



For det første skal relationel terapi udføres i en ægte og personlig udviklende relation. Sådan en udviklende relation kan man dog ikke skabe, hvis terapeuten er distanceret og upersonlig. I relationel terapi er det derfor afgørende, at terapeuten er til stede som menneske og engagerer sig personligt og følelsesmæssigt i terapien.

Når relationen mellem klient og terapeut er ægte og personlig, rummer relationen mange muligheder i sig selv. I denne relation kan man opdage og genkende tidligere relationelle erfaringer og vaner, man kan afprøve nye måder at være sammen på, og man kan lære sig selv at kende gennem en tillidsfuld relation til en anden.


I relationel terapi fungerer terapeuten derfor ikke som en neutral og distanceret ekspert, men som medmenneske og medskaber i det terapeutiske rum. Terapien er levende og udfolder sig i det personlige møde og samarbejde mellem klient og terapeut.







Ressourcer frem for fejl og diagnoser



Mange behandlere starter et forløb med en undersøge alle klientens problemer og stille en diagnose. Selvfølgelig skal der være plads til at tale om problemer, men det er mindst lige så vigtigt at undersøge og beskrive menneskets ressourcer, styrker og drømme.


Vi ved, at det, man retter blikket mod – tager ens opmærksomhed, og derfor har den relationelle terapi også fokus på at beskrive alle styrkeområderne. Det er disse, der skal styrkes og bære mennesket gennem svære tider og ind i stærkere relationer.


Den relationelle terapi reducerer og sygeliggør ikke mennesker ved at forstå deres mistrivsel som blot et spørgsmål om, at de har forkerte og negative tankemønstre. Mennesker er langt mere end tanker, og vi tror på, at menneskers tanker, følelser og oplevelser er dybt meningsfulde. Hvert enkelt menneske fortjener at blive mødt med respekt, åbenhed og en ægte interesse for hans eller hendes særlige historie.


Den relationelle terapi baserer sig på store mængder forskning og erfaringsbaseret viden, der dog skal anvendes i ydmyghed over for klienten – der jo kender sig selv og sit eget liv bedst. Alle mennesker ønsker at udvikles og være i trivsel, og den relationelle terapi har fokus på at lægge mulighederne til rette for, at denne udvikling og trivsel kan spire og vokse.







Medmenneskelig nærhed



Psykologiske problemer opstår, når mennesker skal håndtere smertelige oplevelser og overbelastninger alene.

I den relationelle terapi får klienten mulighed for at forholde sig til – og reflektere over de smertelige oplevelser i en ægte relation, der er nærværende og kærlig. Og netop kærligheden, en professionel kærlighed i form af en dybtfølt empati og medmenneskelighed, er i sig selv helende. Den ydre kærlige relation vil give klienten et indre kærligt forhold til sig selv, sine indre billeder, tanker og forestillinger.


Den relationelle terapi bliver derved et fristed, hvor klientens oplevelser, tanker og følelser kan tages op i lyset af en tryg, nærværende og tillidsfuld relation. Derigennem kan klienten pludselig betragte sig selv – og sine oplevelser – med åbenhed, nysgerrighed og accept, fordi disse følelser allerede er til stede i rummet og ligeså stille præger klientens indre liv. Processen giver klienten mulighed for at forstå og acceptere sig selv og det menneske, han er blevet.